Vilkår og handelsbetingelser
Herunder finder i de vilkår, der gælder, når i booker DJ Niclas Lundsgaard. Dansk ret gælder for aftalen, og teksten her er ikke en udtømmende juridisk gennemgang, men en beskrivelse af de vigtigste praktiske forhold, så begge parter ved, hvor de står.
Hvem er kunden?
Som kunde regnes den person eller virksomhed, der indgår aftalen med DJ Niclas Lundsgaard, og som dermed står som ansvarlig part over for aftalen. Det gælder også, hvis bookingen sker gennem en tredjepart, f.eks. et selskabslokale, hotel eller bureau, der formidler eller videresælger ydelsen videre til en slutkunde. Den, der booker, har ansvaret for selv at videreformidle disse vilkår, herunder aflysningsreglerne, til den endelige kunde.
Hvornår er aftalen bindende?
En aftale bliver bindende, så snart tilbuddet er accepteret, uanset om det er sket skriftligt via mail eller SMS, eller mundtligt over telefonen. Det følger af de almindelige regler i aftale- og købeloven.
Depositum og betaling
Ved booking betales et depositum på 50% af den aftalte pris for at reservere datoen. De resterende 50% skal være betalt, inden DJ Niclas Lundsgaard går i gang med at spille. Er restbeløbet ikke betalt ved opstart, er DJ Niclas Lundsgaard berettiget til at pakke udstyret sammen og forlade stedet, uden at det ændrer på kundens betalingsforpligtelse over for det aftalte.
Aflysningspolitik
Det sker heldigvis sjældent, at en booking bliver aflyst, men skulle det ske, gælder følgende regler, medmindre andet konkret er aftalt. Reglerne skal sikre, at begge parter er stillet rimeligt, hvis en dato falder bort:
Under 2 uger til eventet
Der faktureres fuld pris, 100% af det aftalte beløb.
Mellem 2 og 4 uger til eventet
Der faktureres halvdelen, 50% af det aftalte beløb.
Mere end 4 uger til eventet
Aftalen kan afbestilles uden omkostninger.
Skyldes aflysningen force majeure, bortfalder betalingskravet i sin helhed i overensstemmelse med købeloven. Ud over det følger tidsgrænserne og satserne ovenfor almindelig praksis blandt DJ's herhjemme, så ingen af parterne stilles urimeligt.
Er bookingen formidlet gennem en tredjepart, er det fortsat denne tredjepart, kravet rettes mod, hvis en aflysning udløser fakturering, uanset om vilkårene er videregivet til slutkunden eller ej. Den, der booker på vegne af andre, bør derfor selv sikre sig, at slutkunden kender til aflysningsreglerne, hvis regningen i givet fald skal viderefaktureres.
Refundering
Når et event er afholdt, og betalingen er modtaget, gives der under ingen omstændigheder penge tilbage. Det gælder også, hvis nogen i efterhånden mener, at gæsterne ikke var tilfredse, eller at stemningen kunne have været bedre. En vurdering af den slags er subjektiv og kan komme fra mange forskellige vinkler, og den bruges derfor ikke som grundlag for at kræve hele eller dele af betalingen tilbage, når eventet først har fundet sted.
Det samme gælder ved tekniske fejl på udstyr, strømafbrydelser eller andre tekniske forhold på dagen, der ligger uden for DJ Niclas Lundsgaards kontrol. Den slags kan i sjældne tilfælde forekomme, uanset forberedelse, og giver ikke i sig selv ret til refundering.
Foto og video fra eventet
Til events, hvor DJ Niclas Lundsgaard spiller, kan der løbende blive taget billeder og optaget video, som bruges til dokumentation og til at vise, hvad en aften typisk byder på.
Der er tale om stemningsbilleder af festen og lokalet som helhed, ikke portrætter eller nærbilleder af enkeltpersoner. Materialet kan indgå på djlundsgaard.dk og på sociale medier som Instagram, Facebook og TikTok.
Ved at deltage til et event, hvor DJ Niclas Lundsgaard optræder, accepteres det, at den slags optagelser kan forekomme. Der bliver ikke bevidst optaget eller delt noget, der virker grænseoverskridende eller ubehageligt for de tilstedeværende, formålet er udelukkende at vise stemningen fra en god fest.
Vil man gerne have et billede eller en video fjernet, eller helst undgå at optræde i materialet fremover, skriv til info@djlundsgaard.dk. Den slags henvendelser prioriteres og besvares hurtigt.
DJ Niclas Lundsgaard afgør i sidste ende, hvilket materiale der bruges, og kan til enhver tid vælge at fjerne eller undlade at offentliggøre bestemte billeder eller videoer.