DJ'en er ofte en af de sidste ting, par booker til brylluppet, efter venue, fotograf og kjole. Det er også en af de bedste måder at ende med et mindre udvalg, end i egentlig havde håbet på. Her er, hvornår i bør have DJ'en på plads, og hvorfor.
Efter 15 år og over 700 events kender jeg mønsteret godt. De par, der booker i god tid, har frit valg. De, der venter, ender ofte med at vælge ud fra, hvem der stadig er ledig, i stedet for hvem der egentlig passer bedst til deres fest.
Hvorfor booker de fleste for sent?
Det er sjældent, fordi folk ikke prioriterer musikken. Det er, fordi rækkefølgen typisk er venue, mad, fotograf, kjole og til sidst DJ, og på det tidspunkt er de mest populære datoer i høj sæson allerede booket op hos de DJ's, der har den bedste erfaring. Lørdage fra maj til september er der størst efterspørgsel på, og de bookes ofte 8-12 måneder i forvejen.
12+ måneder før: i har frit valg
Her kan i vælge frit blandt de bedste DJ's i jeres område, uanset dato. I har god tid til en ordentlig snak om jeres ønsker, og kan nå at booke ekstra som sax eller percussion, hvis i vil krydre festen.
6-12 måneder før: stadig god tid
De fleste bryllupper booker deres DJ i dette vindue. Populære lørdage i sommerhalvåret kan være ved at blive tyndt besat, men der er stadig gode muligheder, hvis i går i gang nu.
3-6 måneder før: feltet snævrer ind
Her begynder udvalget for alvor at blive mindre, særligt til lørdage i højsæsonen. Er jeres dato en fredag, søndag eller uden for maj-september, er der oftere stadig gode DJ's ledige.
Under 8 uger før: stadig muligt, men begrænset
Det er ikke for sent, men i skal være fleksible og hurtige til at beslutte jer. Her handler det om at finde ud af, hvem der reelt har jeres dato ledig, og booke, så snart i har fundet den rette.
Årstiden betyder mere, end de fleste tror
En bryllups-DJ til en lørdag i juni er en helt anden efterspørgsel end en fredag i november. Skal i giftes i sommerhalvåret, særligt på en lørdag, bør i booke i den tidlige ende af tidslinjen. Falder jeres bryllup uden for højsæsonen, har i typisk mere albuerum, selv tættere på datoen.
Sådan booker i den rigtige DJ i god tid
Start med at kontakte 2-3 DJ's, i er nysgerrige på, så snart datoen og venuet er på plads. Spørg ind til ledighed, få en pris og en klar aftale ned på skrift, og betal gerne et depositum for at sikre datoen. Det giver jer ro resten af planlægningen, og en DJ, der reelt kan nå at forberede sig til netop jeres fest.
