Det er en af de bekymringer, jeg hører oftest fra kommende brudepar og fødselarer: "Vores gæster er så forskellige, hvordan finder du noget, alle kan lide?" Det er en helt naturlig bekymring, men det er sjældent det problem, det føles som på forhånd.

Efter 15 år og over 700 events med alt fra konfirmationer til firmafester ved jeg, at en bred gæsteliste ikke er en hindring. Det er faktisk der, erfaringen for alvor gør en forskel.

Derfor er det sjældnere et problem, end i tror

De fleste tror, at løsningen er at finde de "rigtige" sange, alle kan lide. Men det handler mindre om den perfekte spilleliste og mere om, hvordan aftenen bygges op, og hvornår de forskellige genrer og generationer får deres tid på dansegulvet. En god DJ planlægger ikke efter én smag, men efter en aften i bevægelse.

01

Fællessange, der samler alle

Der findes altid en håndfuld sange, der rammer på tværs af alder, de store fællessange og evergreens, som både bedsteforældre og teenagere kan synge med på. De bruges bevidst som samlingspunkter i løbet af aftenen.

02

Aftenen bygges i bølger

I stedet for én fast stil hele aftenen veksles der mellem genrer og tempoer i bølger, så forskellige grupper af gæster på skift får "deres" musik, uden at nogen sidder over hele aftenen.

03

Gulvet læses hele tiden

Reagerer de ældre gæster ikke på en genre, eller tømmes gulvet for de unge, justeres der med det samme. Det kræver, at DJ'en hele tiden observerer, hvem der faktisk er på dansegulvet.

04

Ønsker fra begge "lejre" flettes ind

Kommer der ønsker undervejs, både fra de unge og de ældre, væves de ind i aftenen på de rigtige tidspunkter i stedet for at blive spillet lige efter hinanden og skabe et musikalsk sammenstød.

Bryllupet med de tre generationer

Jeg husker et bryllup, hvor gæsterne spændte fra en 8-årig til en 85-årig bedstemor, med en stor gruppe af brudeparrets studievenner midt imellem. Oven i det var brudeparret selv lige så forskellige, gommen var helt vild med rock, AC/DC og den slags, mens bruden mest gik op i nyere pop som Dua Lipa, Bruno Mars og Calvin Harris. Inden festen var værterne nervøse for, at det aldrig ville lykkes at samle så bred en flok, og to så forskellige smagsretninger, på samme dansegulv. Løsningen var ikke at finde "kompromis-sange", men at give hver smag og hver generation sine egne øjeblikke i løbet af aftenen, og bruge fællessangene som brobyggere imellem. Ved 01.30-tiden stod bedstemor, studievennerne, gommen og bruden side om side på det samme fyldte dansegulv.

Sådan hjælper i DJ'en med at ramme alle

Det bedste, i selv kan gøre, er at fortælle om jeres gæster, inden festen. Hvor bred er aldersspredningen, er der bestemte genrer, der fylder meget hos jeres familie eller venner, og er der sange, i ved rammer plet? Jo mere en DJ ved på forhånd, jo lettere er det at bygge en aften, hvor alle føler sig tænkt ind, ikke kun som et kompromis, men som en fest bygget til netop jeres gæster.

Niclas Lundsgaard
Niclas Lundsgaard
+45 61 51 00 04 · book@djlundsgaard.dk